En meget spændende historie om en jysk dreng, der finder en såret sabotør ved en tysk bil under Anden Verdenskrig. Hans familie skjuler og passer den sårede i ugevis, men ingen ved om sabotøren og andre faktisk er sabotører - eller tysksindede og dermed kan stikke dem med dødsstraf til følge.
Sabotøren er blandt de bedste bøger om unge i den krig - overraskende og nervepirrende, for drengen må faktisk opføre sig som en slags detektiv - og der er sjove detaljer om landsbylivet, skolen og mødet mellem den københavnske sabotør og det jyske sindelag.