Manden med skudhullet.
Karl Christian fra Vildmosen kom ikke til præst den morgen.
Hvem er den den mand med køwenhavnsk accent og et skudhul i låret, som pludselig dumper ned i et lille samfund nær Brønderslev, hvor man egentlig har belavet sig på, at krigen er ved at være slut? Det er det spændende spørgsmål i Lars Holmgaard Jørgensens 'Sabotøren', og læseren er i tvivl til det sidste - i hvert fald til det næstsidste.
   Vi er i begyndelsen af 1945.
   Det rare ved 'Sabotøren' er dens grundige sindighed - det hedder vist atmosfære - som bestemt ikke hindrer, at historien er elastisk og vidtfavnende og har et fint psykologisk spil indbygget. Deri ligner Sabotøren' Benni Bødkers debut ' Helvedsmaskinen', der kom for nogle måneder siden - og handler om noget helt andet. Oven på en sikker research og den rigtige 'feeling' kan man boltre sig.
   Nu boltrer de sig ikke så meget i Nordjylland, hvor Karl Christian bor. Han er fjorten år og skal snart konfirmeres. Det er drengen, som finder den mystiske fremmede liggende i skoven lige ud for stablen af énmeters granstykker. Det må antages, at han er sabotør, men han kan også være fra det forkerte hold. En hipomand. Stille og roligt fortæller Lars Holmgaard Jørgensen om forholdene i den lille landsby, hvor alle kender alle og præsten taler med malmrøst, selv om han ikke ser sådan ud. Bogen er spændende som en krimi. Den har et faretruende spil mellem Karl Christian og den fremmede, og den giver et fint billede - i muldhøjde - af ganske almindelige menneskers tanker, dagligdag og omgang med (eller: mod) tyskerne. Naturen på kanten af den store mose bliver der også plads til.
   Da Lorentzen-gruppen kommer kørende op fra Ålborg i deres lange frakker og sorte biler (Opel), forstår man , hvad der lå bag det meget omtalte skyderi i Randers. Så er der ikke sagt for meget. Læs venligst selv denne veldrejede og spændende historie fra krigens tid! Der tales så meget om 'cross-over'-bøger, dvs. bøger fra far til søn. Uden at ville det, tror jeg, er 'Sabotøren' blevet et godt eksempel på genren, når den lykkes. 'Cross-back' til fortiden.