Svineheld?

En blanding af Orwells Kammerat Napoleon og Universal Pictures Babe den kække gris...

Kan du forestille dig det? Så har du Lars Holmgaard Jørgensens Svineheld?

 

En læser skriver:

Bøvs! Så er den nakkesteg onduleret. Butcher siger tak for mad! Det var en berigende oplevelse ud i civilisationens genvordigheder. En dejlig grotesk tour de force, hvor du underfundigt blotlægger mange af de absurditeter og selvmodsigelser, der er i og omkring os mennesker; produktionsapparatets overdrev, solidartitetshysteri, mediernes ustandselige (og overfladiske) nærvær, den blinde stræben efter youtubehits, konkurrencesamfundets ensrettende skavanker, den kroniske dobbeltmoral, Borris og Vodskov, bedrevidenhed og uvidenhed - hinandens følgesvende, Ornepigen Bodil - der stråler som en sol, modstandskamp og det nedværdigende ghettoliv, Martin L. Kings genopvakte drøm og den universelle frihedstrang. Dystre scenarier i livsbekræftende indpakning, hvor det simple liv hyldes. Underholdende, sjov og tankevækkende læsning. Tak for det Lars!