Lars Holmgaard Jørgensen, folkeskolelærer, født 1952, debuterer med denne roman. Hvor har han dog gemt sig som forfatter i alle de mange år? Gyldendal annoncerer hans debut som en børnebog. Ungdomsroman vil jeg hellere kalde 'Præstefanden og galgenfugl'.
(...)
Men med dette præciseret vil jeg gerne rapportere, at jeg har haft en forrygende læseoplevelse med ' Præstefanden og galgenfugl'. Mage til rapfodet skæmteroman skal man lede længe efter. (...) Forfatteren fører os i overraskende sekvenser rundt i herre- og klassesamfundet Danmark anno 1660, og vi kommer dokumentarisk tæt på befolkningens levevilkår i et land i krig og krise.
I det rappe og direkte anslag kan Lars Holmgaard Jørgensen godt minde om den unge Palle Lauring (...) men han er først og fremmest sig selv i sin håndtering af stof, stil og tone. Der er lune og overskud hos denne fortæller. Det er sjældent at møde så fuldt færdig en debutant. (...)

Læs hele anmeldelsen på www.folkeskolen.dk
 

Anmelder: Per Birkebæk