Shamanens lærling er virkelig en god børnebog som er meget lig ''Hulebjørnens klan'' dog ''bare'' fortalt til børn. Det er en historie om oldtidens folk i Norden fortalt gennem pigen Eeta. Sproget i bogen er nemt at gå til og handlingen er rigtig god med masser af spænding og drama. Det er en troværdig historie om de første kulturer i Norden hvor shamanrollen i denne historie spiller en helt central rolle. I og med at historien er så troværdig mener jeg også, at den kan give børn et indblik i virkeligheden i tiden, som bogen skildrer. Alt i alt en rigtig god bog med en spændende handling og et velskrevet sprog! (boggnasker.dk)