"Pakken er ikke større end en frossen and fra Super-Brugsen. Har du nogen anelse om, hvor han kan have lagt den?"
"I fryseren, måske?" foreslog jeg. "Den står ude i køkkenet."
Den kronragede forsvandt øjeblikkeligt ud i køkkenet.
Han var lige så hurtigt tilbage.
"Nul!" sagde han dystert.
"Hvad er der i pakken?" spurgte jeg.
Den mørke med hårpisken smilede skævt til mig.
"Klemmer! Nick har lavet en pakke med hundrede klemmer i forskellige farver ... jeg skulle have en gave, når han kom ud, syntes han."
Kristians papfar er kommet ud af fængslet. Han indtager sofaen i den lille lejlighed og forpester alting for Kristian og hans søster! Stedfaren har en pakke med hjem, som den kriminelle underverden er voldsomt interesseret i. Heldigvis møder Kristian Ahmed, som ikke er sådan at skræmme.
Sammen tager de kampen op ...
Udgivet på forlaget Forum