Bødlens søn I landsbyen Kærum tæt ved Århus bor Johs på 12 år sammen med sin far,Tyge. Tyge er fæstebonde for herremanden.
En dag skal de fejre den lykkelige begivenhed, at Tyges søster, Signe, skal giftes med sin elskede Abel. Hele landsbyen inviteres til fest i herremandens lade.
Da bryllupsfesten er godt i gang, dukker herremandens bror op.

Dagen efter er Tyge ikke mere almindelig bonde.
Der venter ham nu pludselig en fremtid som bøddel. Og der venter hans søn Johs en tilværelse som udstødt - som en dreng i et lille samfund, hvor ingen mere må og ingen mere vil have noget med ham at gøre. En bøddel og hans søn er nemlig 'urene'!

" ...Jeg vil feste med jer," råbte herremandens bror igen, mens den unge mand slap hesten og trak sig tilbage.
"Men sågu da ikke på bondemanér ... jeg er af adelig slægt, Jeg fæster på adelens måde!"
Han pegede på Signe.
"Du følger med mig!"

En forfærdelig forbrydelse bliver begået denne nat ...

Bogen er udgivet af Forlaget Gyldendal.
Den kan lånes på biblioteket eller købes i boghandlen.
Den kan også købes online på www. gyldendal.dk