En rigtig knaldperle af en krimi for især drenge fra 13 år i et hæsblæsende tempo og alligevel med en ordentlig personskildring.
Jeg kan ikke vurdere autenciteten i miljøet (lige nu i Århus-området), men det er yderst troværdigt skildret, to rivaliserende rockergrupper og en 2. generationsindvandrergruppe,
der slås på samme bane, i fængsler og narkomiljøer.
(...) Ungdomsromanen er af samme kaliber som 'Lige om hjørnet'
fra 2005, indholdsmæssigt samme miljø som 'Sidste stik', ligeledes fra 2005.
(...) Lars Holmgaard Jørgensen er en formidabel plot-mager, der ikke taber farten et eneste minut undervejs. Et overkommeligt format, en spændende handling og et godt sprog med megen og nutidig tale, vil gøre at bogen vil stå sig fint i konkurrencen med actionspillene.